Om os

Sønderjysk Halmindustri A/S har en lang historie, der går tilbage til begyndelsen af 1960'erne, hvor en kreds af sønderjyske landmænd grundlagde Sønderjysk Tørreindustri AmbA. I 1965 blev anlægget overtaget af Pindstrup Mosebrug, og selskabet blev omdannet til et aktieselskab.

 

I 2021 har Easy AgriCare A/S overtaget aktierne i selskabet og samtidig er navnet blevet ændret til Sønderjysk Halmindustri A/S. Det nye navn er valgt fordi græstørringen og produktionen af grønpiller for længst er stoppet og aktiviteterne omlagt.

 

I dag producerer vi produkter baseret på kvalitets hvedehalm fra danske landmænd. De primære anvendelsesområder for produkterne er som strøelse i alle former for dyrehold, som fibertilsætning til foder og som udtørringsmiddel i tørdesinfektionsprodukter.

 

De varmebehandlede strøelsesprodukter er særdeles velegnede til biogasproduktion, idet de har et højt og hurtigt omsætteligt metanindhold, og efter udnyttelse af gaspotentialet indeholder restproduktet værdifuld gødning til marken.

 

Det er cirkulær økonomi til gavn for hele værdikæden med udnyttelse af hele potentialet i produktet og ikke mindst en vigtig reduktion af CO2 belastningen af vores fælles miljø. 

 

Produkterne afsættes primært i Danmark, men også eksport til de nære markeder med Tyskland i spidsen bliver en stadig mere væsentlig del af aktiviteterne.